Jazz på Bredekærgård Kansa City Stompers med Rikke Mølgård
Danmarks ældste jazzband Kansas City Stompers kan opleves for fuld udblæsning og med fuld besætning og sangerinden Rikke Mølgaard, bedst kendt fra” Sommersang i Mariehaven” på TV2 Charlie, i front.
Kansas City Stompers var det første Jazzband, som spillede på Gårdspladsen på Bredekærgård i 1994 – så man kan godt sige at de også kan fejre 25 år.
“Underholdning med stil”, er det prædikat nogen har givet Kansas City Stompers. Musikken er jazz, i det grænseområde mellem swing og traditionelt jazz, der også siden har været udgangspunkt for Kansas City Stompers. Ensemblet er dog aldrig gået af vejen for blues, pop, rock, samba, og hvad tidens musikalske fænomener har været.
Gruppen har optrådt i det meste af Europa og har samarbejdet med kunstnere som Sanne Salomonsen, Gitte Hænning, Birgit Lystager, Daimi, Otto Brandenburg og Lill-Babs. Gennem alle årene har orkestret medlemmer talt en lang række kendte danske musikere og solister og har indspillet plader siden 1972.
Navnet Kansas City Stompers har først og fremmest skullet sikre musikalsk kvalitet, mens den årelange popularitet også skyldes, at bandet aldrig har rynket på næsen af, hvad der nu var populært hos publikum.
Alle er velkomne
Entré kr. 25 – Gratis for medlemmer af Thorslunde-Ishøj Lokalhistorisk forening
Sted
Bredekærgård