Viggo Friis
I den forbindelse er Viggo stoppet som formand for Thorslunde-Ishøj Lokalhistoriske Forening. Han vil nu for foreningen beskæftige sig især med videointerview af Ishøj borgere og med billedoptagelse og -redaktion.
Udsendelsen er meget interessant og beskæftiger sig med Viggos liv og omgivelser fra han blev født.
Han kan huske noget fra sit liv fra ca. 3-årsalderen og tiden, da han var 4-5 år og mistede sin far.
Viggo fortæller og viser billeder fra Strandområdet, hvor hans far købte en grund ved Ishøj Strand i 1920. Faderen, som havde gået på privatskole og bl.a. lært engelsk, havde været i England og lært om planteskoler. Han skrev dagbog. Da få kunne engelsk, skrev han ”hemmeligheder” på engelsk. Faderen døde allerede i 1933.
Viggo fortæller, at dengang og i mange år var Ishøj et landsbysamfund. Tåstrup var nærmeste by. Jægerkroen fra sidst i 1800- tallet lå der, sammen med få huse.
Huset, som Viggo boede i sammen med sine 5 søskende og sin mor, var et træhus på 48 m2. Det var meget koldt, især i vintrene under 2. verdenskrig.
Viggos mor klarede familien alene med 5 børn uden hjælp fra kommunen. Hun drev sammen med børnene planteskolen.
Der var et enestående familiesammenhold. Viggo husker ordene ”lydighed, ærlighed og arbejdsglæde” fra sin barn- og ungdom.
Fritiden gik med tømmeflåder på Bugten og skøjteløb om vinteren. Der var et hvis ”fjendskab” til børn og unge i Ishøj og Torslunde landsbyer, som ofte ”bekæmpede” hinanden.
Viggo gik i skole i Tranegilde hver anden dag og senere på Thorslunde-Ishøj centralskole (hver dag).
Udsendelsen er meget interessant og beskæftiger sig med Viggos liv og omgivelser fra han blev født.
Han kan huske noget fra sit liv fra ca. 3-årsalderen og tiden, da han var 4-5 år og mistede sin far.
Viggo fortæller og viser billeder fra Strandområdet, hvor hans far købte en grund ved Ishøj Strand i 1920. Faderen, som havde gået på privatskole og bl.a. lært engelsk, havde været i England og lært om planteskoler. Han skrev dagbog. Da få kunne engelsk, skrev han ”hemmeligheder” på engelsk. Faderen døde allerede i 1933.
Viggo fortæller, at dengang og i mange år var Ishøj et landsbysamfund. Tåstrup var nærmeste by. Jægerkroen fra sidst i 1800- tallet lå der, sammen med få huse.
Huset, som Viggo boede i sammen med sine 5 søskende og sin mor, var et træhus på 48 m2. Det var meget koldt, især i vintrene under 2. verdenskrig.
Viggos mor klarede familien alene med 5 børn uden hjælp fra kommunen. Hun drev sammen med børnene planteskolen.
Der var et enestående familiesammenhold. Viggo husker ordene ”lydighed, ærlighed og arbejdsglæde” fra sin barn- og ungdom.
Fritiden gik med tømmeflåder på Bugten og skøjteløb om vinteren. Der var et hvis ”fjendskab” til børn og unge i Ishøj og Torslunde landsbyer, som ofte ”bekæmpede” hinanden.
Viggo gik i skole i Tranegilde hver anden dag og senere på Thorslunde-Ishøj centralskole (hver dag).
Han gik ud af skolen som 14-årig.
Han var soldat i 1948 i Esbjerg et halvt år og derefter et halvt år i Tyskland.
Fik derefter en uddannelse som telefonmontør hos KTAS.
Han blev senere arbejdsformand. Det var et hårdt arbejde med megen styring af folk og materiel, f.eks. under kabelbrud på store kabler med f.eks. 2000 abonnenter-
Viggo stoppede hos KTAS i 1992 (?)
Viggo fortæller, at han og hans 4 søskende hver fik en grund, udstykket fra forældrenes planteskole, og at de byggede huse på grundene.
Viggo har fået foreningslederprisen af kommunen og blev, da han stoppede som formand, æresmedlem af Lokalhistorisk Forening.
Viggo omtaler også den tidligere formand for Lokalhistorisk Forening Hans Andersen, der var ungkarl uden arvinger, og som havde solgt sin gård ved Pilemølle til kommunen og testamenteret hele sin formue på 1,2 mio. kr. til en fond for Lokalhistorisk Forening med 25% og resten til legater til unge fra Ishøj under uddannelse.
Ved den første uddeling fra Fonden, anvendte Lokalhistorisk forening kr. 20.000 til at købe 400 eksemplarer af foreningens udgivelse ”Erindringer fra det gamle Thorslunde-Ishøj.
Disse bøger blev givet til alle kommunens lærere.
I slutningen af udsendelsen omtaler Viggo arbejdet med Bogen om Ishøj, skrevet af Else Trier.
Viggos interesser fremover omfatter også Kogræsserforeningen og haven med bl.a. kompostorme.
Han var soldat i 1948 i Esbjerg et halvt år og derefter et halvt år i Tyskland.
Fik derefter en uddannelse som telefonmontør hos KTAS.
Han blev senere arbejdsformand. Det var et hårdt arbejde med megen styring af folk og materiel, f.eks. under kabelbrud på store kabler med f.eks. 2000 abonnenter-
Viggo stoppede hos KTAS i 1992 (?)
Viggo fortæller, at han og hans 4 søskende hver fik en grund, udstykket fra forældrenes planteskole, og at de byggede huse på grundene.
Viggo har fået foreningslederprisen af kommunen og blev, da han stoppede som formand, æresmedlem af Lokalhistorisk Forening.
Viggo omtaler også den tidligere formand for Lokalhistorisk Forening Hans Andersen, der var ungkarl uden arvinger, og som havde solgt sin gård ved Pilemølle til kommunen og testamenteret hele sin formue på 1,2 mio. kr. til en fond for Lokalhistorisk Forening med 25% og resten til legater til unge fra Ishøj under uddannelse.
Ved den første uddeling fra Fonden, anvendte Lokalhistorisk forening kr. 20.000 til at købe 400 eksemplarer af foreningens udgivelse ”Erindringer fra det gamle Thorslunde-Ishøj.
Disse bøger blev givet til alle kommunens lærere.
I slutningen af udsendelsen omtaler Viggo arbejdet med Bogen om Ishøj, skrevet af Else Trier.
Viggos interesser fremover omfatter også Kogræsserforeningen og haven med bl.a. kompostorme.
Optaget 2004
Interviewet af Anne-Lise Svendsen TV-Ishøj seniormagasinet
Varighed 60 minutter
Se mere HER
Interviewet af Anne-Lise Svendsen TV-Ishøj seniormagasinet
Varighed 60 minutter
Se mere HER