Leif Grundsøe– her er mit liv i Ishøj

Leif Grundsøe– her er mit liv i Ishøj

Elly og Leif købte rækkehus i Pilegårds Vænge. Her blev han formand for grundejerforeningen og var i den forbindelse optaget af motorvejsstøj.
På hans arbejdet i SID var Anker Jørgensen hans chef gennem mange år.
Leif Grundsøe blev opfordret til at stille op til kommunevalget i 1974 – og blev indvalgt i Torslunde-Ishøj Kommunalbestyrelse. Konstitueringsprocessen dengang var noget helt for sig selv. Det var i øvrigt ved den lejlighed, at Per Madsen begyndte sin glorværdige borgmesterkarriere.
Han var med til at stifte Ishøj Fællesantenneanlæg.
Leif var formand for kulturelt udvalg I 16 år.
Han var ideskaber til skulpturen Isbjørnen, Bypark koncerter, nyttehaver, kolonihaver og en lokalhistorisk forening. Han var også med til at arrangere S-togsindvielsen i 1976.
Han var også initiativtager til udsmykningen af stitunnellerne, som blev udført af projektleder/maler Jørgen Schwaner.
Leif havde også nederlag i sin karriere. Først prøvede han at få sammenlagt idrætsforeningerne, men det mislykkedes. Han ville også have fliser i Ishøj Svømmehal, men flertallet i Byrådet valgte glasfiber.
Leif fortæller også om kunstmuseet Arkens tilblivelse.
Et af hans hjertebørn var indretningen af Bredekærgård i Tranegilde med landsbysal, faciliteter til et arbejdende landbrug som det vat i 1940erne-, med gamle landbrugsmaskiner, haver og dyrehold for børn. Samtidig fik Thorslunde-Ishøj Lokalhistoriske Forening et fast tilholdssted på første sal.
Leif Grundsøe stod også fadder til ”Grøn Ishøj”
Leif var også med til at få etableret en musikskole i Ishøj ligesom han fik etableret et venskabsbysamarbejde med Haninge i Sverige.
Tilflytningen med mange indvandrere var han ikke så glad for.
 
Optaget i Leif Grundsøes lejlighed i Ishøj Østergade i 2016.
Interviewer, redigering og tilrettelæggelse: Peter Kay
Fotograf: Kaj Anker.
Optaget til Thorslunde-Ishøj Lokalhistoriske Forening.
Varighed 49:22 minutter
Se mere HER