Villy Gromada

Villys far kom fra Polen, som ”roepolak”. Senere som ansat altmuligmand på Benzonsdal baroni. Han fik både 40 og 50 års jubilæum. Gaven fra baronen var et flot stort sølvkrus med låg og inskription. Dette krus går i arv til den først fødte dreng i lige linje efter Villys far.
Villys mor var kokkepige på Benzonsdal. De blev gift i 1910.
Under 1. verdenskrig var soldater indkvarteret på Benzonsdal og i den nærliggende Barfredshøj lejr. Villy nævner også Københavns Kommunes fattiggård på Thorshøjgård, tidligere Pedersborg.
Skolegangen var i Torslunde skole.
De var i alt 7 søskende.
Den gamle Torsbro under Køgevejen, Skydebanen ved Kanehøjgård og mejeriet Katrinedal ved Torsbroen nævnes også.
Efter skoletiden var Villy ude at tjene nogle år og blev senere indkaldt til artilleriet i Holbæk.
Blev i 1933 ansat ved Københavns Vandforsyning på Torsbro Vandværk. Her var han i 43 år, heraf 42 i maskinbygningen.
I fritiden var han meget optaget i Socialdemokratiet i Ishøj. Familien dyrkede også en stor urtehave.
Flyttede i 1939 til nybygget hus på Torslundevej 15. Hans kone Viola overtog sygekassen fra 1941
Villy blev pensioneret i 1976
Familien havde et sommerhus ved Rødvig Stevns. De har været på mange rejser i ind- og udland
Familien flyttede i 1982 til en pensionistbolig ved Ishøj Idrætscenter.
Se mere HER