THORSBRO – Porten til byernes vand
Det fredede Thorsbro Vandværk i Torslunde er et af de ældste og mest centrale steder i hovedstadsområdets vandforsyningsnet. Det gemmer på en historie som er nærværende for hundredetusinder borgere uden at vi i det daglige overhoved skænker det en tanke. At kunne tage sig et bad, lave sin morgenkaffe, vaske sit tøj, er ting som er helt naturlige i vores hverdag – vandet er der jo bare.
Men vandet er der kun fordi, at nogen har tænkt tanker, lagt rør bygget pumper og vandværk m.m. I hele dette spindelvæv er Thorsbro Vandværk en hel naturlig portal til oplevelsen af vandforsyningens historie.
I et spændende forsøg på at få denne historie fortalt på en levende og indsigtsfuld måde, har Ishøj Kommune sammen med de tre fagspecialister; Lis Engquist, Grethe Pontoppidan, Thomas Tramp Pedersen, samt Thorsbro Vandværks museumsforeninge og Thorslunde-Ishøj Lokalhistoriske Forening igangsat et pilotprojekt under titlen ”THORSBRO – Porten til byernes vand” med henblik på, at bevare og fortælle den gode historie om Thorsbro Vandværk og vandværkets betydning for Ishøj Kommune.
Læs hele synopsisen her:
Projektets tre fagspecialister.
Thorsbro Vandværk er en arkitektonisk lille perle fra 1908. Fra dengang København voksede og krævede mere og mere vand. Inde i den gamle maskinhal står stadig en mindre og tre store motorer.
Du kan se mere i projektets dokumentarkiv, hvor vi løbende vil samle forskellige dokumenter, der beskriver projektets forløb