Vores online Slægtsforskningskurser.
Slægtsforskning, også kaldet genealogi – Ordet stammer fra af græsk: genea familie; græsk: logos læren om – hvilket vil sige; udforskningen af det enkeltes menneskes eller den enkelte families afstamning, og i begge tilfælde fører det til en, mere eller mindre fuldstændig slægts-historisk præsentation.
Forskerne kaldes slægtsforskere eller genealoger.
Kursus 1.
Fæster og Skifter:
Når en bonde får en gård i fæste laves der en kontrakt, nemlig et fæstebrev mellem fæsteren og godsejeren, som ejer gården og jorden.
Man kunne fæste en gård, et husmandssted, en mølle, en smedje, et stykke jord mm., altså bygninger eller jord, som lå på godsejerens jord. Ved indgåelse af kontrakten betalte man en indfæstningsafgift og fik retten til at bruge og dyrke stedet. Til gengæld skulle man gøre noget for godsejeren og betale løbende afgift til ham – det blev skrevet ind i fæstebrevet og i fæsteprotokollen.
Et skifte er en opgørelse over en afdød persons ejendele, værdier og arvinger. Rigsarkivet har modtaget skifteretternes skiftesager. De ældst bevarede skifter er fra ca. 1600.
Til kurset Fæster og Skifter →
Kursus 2.
Tydning af gamle håndskrifter:
Frem til 1875 var gotisk skrift den officielle skrift, der blev brugt af myndighederne, og som børnene lærte i skolen. Men også efter 1875 kan man møde gotisk skrift i arkivalierne. Folk, der havde lært at skrive på denne måde som børn, skiftede jo ikke håndskrift på én gang.
I løbet af 1800-tallet lærte man dog at skrive begge alfabeter i skolen. Men den latinske skrift blev mest brugt til fremhævelser af navne og fremmedord. Gotisk skrift blev brugt i hverdagen.
Kursus 3
Tydning af gamle håndskrifter – Skudsmålsbøger.
1683: Christian 5’s danske lov pålagde tjenestefolk bl.a. at melde sig til præsten med et flyttebevis fra deres tidligere sognepræst, når de ankom til sognet, med oplysninger om tjenesteforhold m.m
1701: Skudsmål skulle skrives på stemplet papir for at undgå svindel.
1814: Oplysninger om fuldendt skolegang med karakterer.
1822: Også oplysninger om vaccination.
1833: En bog med papomslag og papir med snor og segl med oplysninger om personen, som bogen var udstedt til og hvor, efterfulgt af uddrag af lov om skudsmålsbøger.
1854: Tyendelov af 10. maj, som beskrev forholdet mellem husbond og tyende. Tidspunkt for ansættelse og afgang og skudsmål. Der var stadig meldepligt hos sognepræsten, men han skulle ikke længere indføre skudsmål.
1921: Afskaffelse af skudsmålsbogen.
Til kursets øve-stykker samt øvrigt materiale→