Perlegården

Perlegården

Beliggende Tåstrup Valbyvej 53 og bruges i dag hovedsageligt som oplagringsplads m.m. for Stenberg Transport A/S

Gården er før år 1850 udstykket fra Merlegården i Ishøj Landsby, hvilket også gårdens matrikel nr. antyder. Merlegården har matrikel nr. 21A og Perlegården 21B.

Begge gårde har tidligere været drevet som arvefæste-gårde under Københavns Universitet

Københavns Universitet var “godsejer” i omkring 350 år.
Fra begyn­delsen af 1500-tallet og til slutningen af 1800-tallet var jorde- og godsindtægterne, i overvejende grad, det økonomiske grundlag for Uni­versitetets drift.
Universitetet fik godset “tillagt” som gaver efter reformationen og ved senere kgl. gavebreve.

Hovedparten af universitetets gods lå på Sjælland, hvor det ejede gods i ca. 120 landsogne og havde et sammenlagt areal på omkring 45.000 tdr. land.
Foruden indtægterne fra godset havde universitetet også indtægter fra konge- og kirketiender.

En del af Universitetsgodset var såkaldt “fællesgods”, hvis ind­tægter gik til Universitetets drift i almindelighed, og en del var henlagt som direkte indtægt for de enkelte professorer.
Foge­derne eller forvalterne, som de senere blev kaldt, var således an­svarlige dels over for Universitetet og dels over for den enkelte pro­fessor.

Ved siden af den egentlige godsdrift varetog forvalterne også skifteforvaltningen, overformynderibestyrelsen, udskrivningsvæsen og påligning og opkrævning af skatter.

Tekst og foto / sk

Perlegården

Beliggende Tåstrup Valbyvej 53 og bruges i dag hovedsageligt som oplagringsplads m.m. for Stenberg Transport A/S

Gården er før år 1850 udstykket fra Merlegården i Ishøj Landsby, hvilket også gårdens matrikelnr. antyder. Merlegården har matrikelnr. 21A og Perlegården 21B.

Begge gårde har tidligere været drevet som arvefæste-gårde under Københavns Universitet

Københavns Universitet var “godsejer” i omkring 350 år.
Fra begyn­delsen af 1500-tallet og til slutningen af 1800-tallet var jorde- og godsindtægterne, i overvejende grad, det økonomiske grundlag for Uni­versitetets drift.
Universitetet fik godset “tillagt” som gaver efter reformationen og ved senere kgl. gavebreve.

Hovedparten af universitetets gods lå på Sjælland, hvor det ejede gods i ca. 120 landsogne og havde et sammenlagt areal på omkring 45.000 tdr. land.
Foruden indtægterne fra godset havde universitetet også indtægter fra konge- og kirketiender.

En del af Universitetsgodset var såkaldt “fællesgods”, hvis ind­tægter gik til Universitetets drift i almindelighed, og en del var henlagt som direkte indtægt for de enkelte professorer.
Foge­derne eller forvalterne, som de senere blev kaldt, var således an­svarlige dels over for Universitetet og dels over for den enkelte pro­fessor.

Ved siden af den egentlige godsdrift varetog forvalterne også skifteforvaltningen, overformynderibestyrelsen, udskrivningsvæsen og påligning og opkrævning af skatter.

Tekst og foto / sk