Gule Ærter 2014 – Se billeder

14/01/2014 - 18:30


Gule ærter er en klassisk dansk ret, dateret tilbage til 1766, der traditionelt spises om vinteren. Retten hører til kategorien søbemad, som spises med ske og tilberedes i en gryde. Til gule ærter hører bl.a. tørrede ærter, suppe, grøntsager, flæsk, pølse og ikke mindst et godt selskab.

Thorslunde-Ishøj Lokalhistoriske Foreningen holder på traditionerne og inviterer derfor til en af årets oplevelser – Gule ærter.

Igen, efter traditionen, er det Ole Kok, der bruger mange timer på at koge suppen og tilberede alt tilbehøret.

Der vil være god underholdning, sang og bægerklang, så kom til denne traditionsrige aften.

Prisen for dette overdådigere arrangement er beskedne kr. 150,00 pr. person for ærter, 1 snaps, 1 øl/vand og underholdning.

Tilmelding senest den 6. januar 2014.

Tilmelding er nødvendig:

Tilmelding på nedstående formular eller på telefon – Preben Kok 40 68 26 81

 

 

Sted
Ishøj Kultur Café