Forord
”Man skal gå ned til stranden, for der er ikke to dage, der er ens. Der oplever man noget nyt hele tiden,” siger Hans Friis, som har boet i Ishøjs strandområde – sivene – hele sit liv. Her møder jeg Hans hver søndag morgen – året rundt – når jeg cykler ned til vandkanten for at få en morgendukkert. Men jeg kunne have valgt en hvilken som helst morgen at tage til strandparken på
– Hans er altid på pletten med en hilsen og en lille snak.
Den 9. oktober 2019 fyldte Hans 90 år. I den anledning besluttede jeg mig for at interviewe ham om det gamle Ishøj, stranden og de oplevelser han har haft i sit lange liv i sivene. Det skete over flere kopper sort kaffe i hans køkken på Tranegilde Strandvej 69, mindre end 50 meter fra det hus, hvor han voksede op.
Erindringsbillederne er baseret på små fem tiders samtaler optaget med diktafon. Jeg har i vidt omfang valgt at citere Hans direkte, og Hans har valgt at beholde de eder og bandeord, der helt naturligt er indlejret i hans sprog. For som han siger, så har han jo et skurvognssprog, og folk ville ikke kunne kende ham, hvis det blev pudset og poleret ved redigeringen af teksten.
”Man skal gå ned til stranden, for der er ikke to dage, der er ens. Der oplever man noget nyt hele tiden,” siger Hans Friis, som har boet i Ishøjs strandområde – sivene – hele sit liv. Her møder jeg Hans hver søndag morgen – året rundt – når jeg cykler ned til vandkanten for at få en morgendukkert. Men jeg kunne have valgt en hvilken som helst morgen at tage til strandparken på
– Hans er altid på pletten med en hilsen og en lille snak.
Den 9. oktober 2019 fyldte Hans 90 år. I den anledning besluttede jeg mig for at interviewe ham om det gamle Ishøj, stranden og de oplevelser han har haft i sit lange liv i sivene. Det skete over flere kopper sort kaffe i hans køkken på Tranegilde Strandvej 69, mindre end 50 meter fra det hus, hvor han voksede op.
Erindringsbillederne er baseret på små fem tiders samtaler optaget med diktafon. Jeg har i vidt omfang valgt at citere Hans direkte, og Hans har valgt at beholde de eder og bandeord, der helt naturligt er indlejret i hans sprog. For som han siger, så har han jo et skurvognssprog, og folk ville ikke kunne kende ham, hvis det blev pudset og poleret ved redigeringen af teksten.
Henrik Olsen henrik@ordbryggeriet.dk Januar 2020
