Sommeren er kommet, godt nok med slæbende skridt, men kommet er den. Sommerjazzen og den gode hygge på Bredekærgård har allerede stået på i 2 måneder. Og alle de frivillige summer rundt som ivrige arbejdsbier, så vi andre bare skal nyde musikken og hinanden. Damerne ved kaffen, herrerne ved øllet og dem der ønsker at blande sig sørger for pølserne i haven.
I skal alle have en varm tak for det store frivillige arbejde, I laver for foreningen.
Hvor gammelt begrebet hygge er, ved jeg ikke, men selve ordet er ikke særligt gammelt ca. hundrede år. Grillpølse er også et nyt ord. Pølse noget ældre. Kaffe kom til Danmark 1665. Øllet derimod, det har vi kendt siden forhistorisk tid.
Odin udtrykker allerede i Havamål – med en dybsindighed af den art der karakteriserer drikkelagets sidste timer, og hvor visdommen farves af den bortdragne rus og de fremrykkende tømmermænd – sine erfaringer angående øl: “Øl er ikke, trods al snakken, god og gavnlig drik. Jo mere jeg drikker, jo mindre er jeg ved sind og sans”.
Øl, forstået som en gæret drik fremstillet på korn og krydret med forskellige urter bl.a. enebær, røllike, malurt og bynke, er altså en god gammel kending.
Den mere moderne type vandt indpas allerede i middelalderen omkring år 1200, og princippet i brygningen var i store træk, den samme som vi kender i dag. Den indhøstede byg fugtes og lægges til spiring, hvorved stivelsen omdannes til sukker – støbning – byggen maltes. Malten tørres, males og tilsættes kogende vand og bliver således til mæsk. At koge så store mængder kræver imidlertid sit ildsted, så det er ikke usandsynligt, at man i Danmark som i det øvrige Skandinavien også har brugt stenkogning. Fordelen er, at man kan anvende ikke ildfaste kar fordi man simpelthen lemper glohede sten ned i vandet. Stenøl skulle udmærke sig ved en helt speciel smag. Urten blev herefter sat til gæring.
I dag ved vi, at gærsvampe formerer sig i et hastigt tempo og omsætter sukkeret til alkohol. Det vidste man intet om i middelalderen, og man havde ingen som helst sikkerhed for, at en eller anden “vildgær” ikke slog ned i urten, så hele processen løb løbsk, og øllet blev udrikkeligt. Det var hasard hver gang. Og såvel kvalitet som alkoholprocent svingede da også fra brygning til brygning.
Man har altid tilsat fremmede stoffer til øllet, dels som smagsgivere, men også for bedre holdbarhed. I det tidlige middelalder blev porseøllet almindelig udbredt i Danmark. Porsen, der vokser i højmoser og lignende vildsomme steder, var i Valdemartiden højt skattet. I år 1152 skænkede Valdemar d.1. Ringsted kloster en række “steder, hvor der voksede pors” og ifølge Kong Valdemars Jordebog fra år 1231, skulle hvert herred i landet hvert år levere tre mark malt og en mark pors til hoffets ølproduktion. Porsen “skal udmåles således som man måler havre” står der, dvs. i dobbelt mål.
Som det jo så ofte går med den danske øl, fik den allerede den gang hård konkurrence fra det tyske. Humleøllet blev hurtigt en farlig rival til den lidt mere skarpe danske porseøl. Den berømte Trave-øl kom første gang til Danmark med lübeckerne omkring år 1200.
Trods bispers torden-tale over den tysk importerede øl blev det humleøllet der vandt. Snart begyndte man at indsamle vild humle for at krydder sit eget øl. Behovet oversteg imidlertid hurtigt udbyttet, og ifølge Flensborg stadsret importerede man omkring år 1280 råmaterialer så man kunne forbedre den indenlandske humleproduktion. I 1283 følte man sig så meget ovenpå, at man en gang for alle ville stoppe den store import af tysk øl: “Ingen skal efter næstkommende pinse føre, sælge eller drikke tysk øl, og enhver, der vover at handle herimod, skal betale fyrre mark i bøde pr tønde”. Således begynder Erik Klippings Hälsingborg-forordning, der fortsætter med at opmuntre de hjemlige bryggere til, at brygge alt det de formår og “sælge det så dyrt de kan”.
Den gang som nu, var det umuligt at lovgive om grænse handel. – Handlen med tysk øl fortsatte.
Og skulle man lige stå og mangle et par fyndord om øl, så har Peder Låle, dansk ordsprogssamler fra sidste halvdel af 1300-tallet, et par stykker: “Når øllet går ind, går forstanden ud” – “Af det sidste bæger kommer gerne den første lussing” – “Altid yppes der kiv i ølkonens hus”.
– God sommer.
Steen Skovhus