Teater og Fastelavnsfest 2019
Tøndeslagning, Fastelavnsteater og Godteposer er attraktionen søndag den 3. marts 2019 på henholdsvis Bredekærgård og Ishøj Teater i Tranegilde Landsby.
Traditionen tro holder Thorslunde-Ishøj Lokalhistoriske Forening den årlige fastelavnsfest. Der er lagt op til et brag af fest med børneteaterforestillingen Vær’sko, dronninger og konger, og ikke mindst kåring af den bedst udklædte pige og drenge.
Vi starter på Ishøj Teater kl. 11.15
I børneforestillingen Vær’sko finder pigen Ai en bunke magiske sko,
som tager magten og fører hende ud på nye spændende eventyr.
Ais forældre har glemt hvordan man leger, men når de tager skoene på, må de modvilligt følge skoenes
vilje og opføre et forrygende cirkusshow til stor begejstring for Ai.
Efter forestillingen går alle i samlet flok til Bredekærgård.
Kl. 12.15 begynder Tøndeslagningen på Bredekærgård
Vognportene og grisestalden danner rammerne for tøndeslagningen. Der bliver tre til fire tønder – alt efter hvor mange børn, som deltager, og i hvilken aldersgruppe de er. Naturligvis er tønderne fyldt med dejlige lækkerier af sunde produkter.
De voksne skal også mærke barndommens glæder. Der er naturligvis også tøndeslagning for dem.
Kåring af bedste kostume
Festen slutter med uddeling af godteposer og
fastelavnsboller til alle børnene og kåringen af den bedste udklædning.
De voksne skal heller ikke snydes. De får serveret kaffe og the ad libitum
samt fastelavnsboller under hele festen.
Tilmelding og priser
For at deltage i børneforestillingen på Ishøj Teater og fastelavnsfesten på Bredekærgård er man nødsaget til at tilmelde sig HER.
Ønsker man at deltage i både teater og tøndeslagning er prisen 75,00 kr. pr. person.
Ønsker man kun at deltage i tøndeslagningen er prisen 35,00 kr. pr. person.
Både børn og voksne betaler samme beløb
Sted
Bredekærgård