Som indledning til julemåneden afholdes der igen i år den hyggelige Jul på Bredekærgård Ishøj.
Lørdag starter julestuen som sædvanligt kl. 12:00. Der vil som tidligere år blive budt velkommen med gjalden fra Torslundes gamle byhorn.
Søndag er der åbent fra kl. 10:00 til kl. 16:00
Foreningen holder traktørstedet åbent. Her kan købes juleretter som gløgg, æbleskiver, risalamande og selvfølgelig kaffe, te, flæskesteg sandwich, grillpølser, fadøl m.m.
Der vil være boder med salg af mange forskellige juleting bl.a.
• Blomster, kranse, juledekorationer og pileflet.
• Tørklæder, smykker og tøj.
• Gårdbutik med pølser, ost og vin.
• Hjemmelavede kryddersnaps og mjød
• Billedskærer viser ting i arbejdende værksted.
• Biavlerforeningen giver smagsprøver på honning, fortæller om biavl og sælger honning og vokslys.
• Dukkemøbler, lys, ovn formet glas, håndmalet glas og perler.
• Julenisser, kravlenisser, strømpenisser, engle og julekort.
• Mød den sære bonde.
Kom til juleklip på loftet
I år har vi som noget nyt juleklip på loftet. Her kan børn og voksne lave smukt og fantasifuldt julepynt af genbrug og glimmer.Vi forvandler gamle lokalaviser, nedbrændte fyrfadslys og tomme køkkenruller til den fineste julepynt, som vi pifter op med glans og glimmer. Vi sørger for masser af gode ideer og alle de materialer der er brug for. På loftet kan du også gå på jagt efter de små frække julenisser og tjekke din viden om julens traditioner.
Der er gratis adgang for alle.