Jazz på Bredekærgård
”River Jazz & Blues Band” kom til verden i 1971 med musikere bosiddende i Holstebro og Lemvig under navnet: ”Moxy Jug Strugglers”.
Bandet blev senere navngivet efter Storåen, som løber gennem Holstebro, og hedder i daglig tale bare ”Riverband”.
I dag er bandets musikere hentet fra hele Jylland, og der lægges vægt på, at det er den originale sammenspillede besætning som møder op.
Repertoiret var i begyndelsen traditionelle jazznumre, med vægt på bluesnumre.
På et tidligt tidspunkt blev repertoiret dog udvidet med sange og kompositioner af bandets leder og stifter, Torben Lassen.
Senere er også bandets saxofonist, Filt Kristensen, begyndt at arrangere orkestrets klassikere samt skrive egne numre.
Bandet har gennem årene udviklet en særlig spillestil og bl.a. krydret det klassiske jazzrepertoire med andre genrer som f.eks. latin og jump & jive numre.
”Riverband” er kendetegnet ved tæt sammenspil i gruppen. Sammenspillet fremhæver, sammen med de skarpe grooves i rytmen og de elegante blæserarrangementer numrenes særlige karakter.
Entré kr. 25 – Gratis for medlemmer af Thorslunde-Ishøj Lokalhistorisk forening
Sted
Bredekærgård