Jazz på Bredekærgård
Blå Mandag Jazzband er navnet på et traditionelt Dixieland Jazzband, som har levet sammen i 35 år. Første gang de spillede Bredekærgård var 1998 og har siden optrådt der adskillige gange.
“Sommersolen skinner” er en melodi, der efterhånden er kendt af de fleste, – og det er det livsbekræftende centrum i Blå Mandags musikalske univers!
Bandets varemærke er: “Vi ønsker med humør og smittende livsglæde, at formidle den gode gamle “træskojazz” til vores publikum.
Det er vigtigt for Blå Mandag, at deres optræden fremkalder glæde og smil, – og det hænder også, at man får sig et godt grin! Alt dette samtidig med, at de leverer flot New Orleans og Dixielandjazz indpakket i lækre arrangementer og krydret med en af de flotteste sangstemmer, man kan drømme om, når Lisa Bentzen lægger stemme til spændende jazzsange.
Orkesteret har i de seneste år turet rundt til de fleste danske jazzklubber og festivaler, samt i Sverige, Norge, England, Irland og Tyskland, hvor de som regel bliver bedt om at vende tilbage!
I sommeren 2018 – spiller Blå Mandag på “Maribo Jazzfestival” på Lolland, “Silda Jazzfestival” i Haukesund i Norge og “Snake City Jazzfestival” i Slangerup og Guiness Jazzfestival, Cork i Irland.
Glæd jer til et humørfyldt jazzsamvær med Blå Mandag, som ydmygt udtaler:
“Vi er ikke bedre end de bedste!”
Alle er velkomne
Entré kr. 25 – Gratis for medlemmer af Thorslunde-Ishøj Lokalhistorisk forening
Sted
Bredekærgård