Grevinde Danner – Jægerspris slot

16/05/2020 - 8:30


UDSKUDT TIL SENERE

Grevinde Danner – Jægerspris slot

Den historiske tur i år er helliget Grevinde Danner
Louise Christine Danner (1815-74) hed oprindelig Louise Rasmussen og var datter af en ugift tjenestepige. Hun var danserinde ved det Kgl. Teater, levede i et trekantsforhold med avismagnaten Carl Berling og Kronprinsen, den senere Frederik den 7. I 1850 blev hun viet til kongens venstre hånd, men aldrig accepteret i de toneangivende kredse i og omkring hoffet.
Hun grundlagde i 1873 en stiftelse for ubemidlede kvinder, det nuværende Dannerhuset – krisecenter for kvinder.

Dagens Program
8:30 – 9:15

Dagen starter traditionen tro med en lettere morgenbuffet – denne gang i laden på Bredekærgård.

9:30-10:50

Anne Grethe Bech fra Århus fortæller med indgående om Grevindens eskapader og hendes meget store hjerte for især enlige kvinder. I den forbindelse bliver der også vist billeder. Her vil der også være mulighed for at stille spørgsmål.
Lidt om Anne Grethe Bech
Anne Grethe er en gudsbenådet fortæller. Hun er født og opvokset på landet i Vestjylland. Hun bærer den lokale dialekt fra Lemvigegnen med sig og bruger den af og til i sin fortælling. Hun har været gymnasielærer og undervist i dansk og fransk i 35 år. I sin danskundervisning har hun altid været optaget af de gode fortællinger.

11:00

Bussen forlader Bredekærgård og begiver sig mod Jægerspris. Kommer vi afsted til tiden vil ruten gå mod Roskilde og Lindenborg og langs Roskilde Fjord direkte til Jægerspris Slot.

12:30

Café Danner har slået døren op for at byde os hjertelig velkommen i deres café, hvor der serveres en tallerken med fisk eller en tallerken med kød. Hertil serveres hjemmebagt brød.
Caféen drives som et beskyttet beskæftigelsesprojekt i Frederikssund Kommune, hvor man tilbyder beskæftigelse for personer mellem 18 og 65 år, som på grund af funktionsnedsættelse har svært ved at finde og fastholde almindeligt arbejde.
Lige i Grevindens ånd.

13:30

Guidet rundvisning på Slottet. To dybt engagerede guider står klar til at øse ud af sin viden om GREVINDEN og om Kong Frederik den Syvendes Stiftelse på Jægerspris Slot.

15:00

Café Danner står klar med kaffe og kage, som kan nydes inden- og udendørs.

16:00

Bussen sætter kursen mod Bredekærgård via den nye Kronprinsesse Marys Bro

17:00 ca.
Deltagerne kan vælge at sige tak for i dag eller gå indenfor og se Filmen om Grevinde Danner spillet af Bodil Ibsen, som også har Marguerite Viby med på sidelinjen eller som sammensvoren. Under filmen vil der blive serveret læskende drikke.

KUN FOR MEDLEMMER:

Tilmelding og betaling til turen kan ske fra den 1. marts 2020

Ring på Tlf. 4030 3538 og få tildelt pladsnummer i bussen. Endelig reservering af plads sker først, når betaling er registreret.

    Medlemsnummer (skal udfyldes)

    Dit navn (skal udfyldes)

    Adresse (skal udfyldes)

    By/postnr (skal udfyldes)

    Telefon (skal udfyldes)

    Din e-mail (skal udfyldes)

    antal deltagere (skal udfyldes)

    Deltager navne (skal udfyldes)

    Betaling sker ved bankoverførsel til konto 1551-6278124 eller på MobilPay 49179
    HUSK at skrive navn, adresse og telefonnr. ved pengeoverførslen
    Herefter tilsendes deltagerbilletten
    Prisen er 550 kr. pr. person

    Sted
    Bredekærgård