Foredrag med tidligere oberst i flyvevåbnet Benny Hansen.
Der inviteres hermed til et foredrag hvor Benny Hansen, tidligere oberst i flyvevåbnet, fortæller om.
Fra Danmarks hemmeligheder under Den kolde krig til Ruslands Iskander-M atommissiler i Kaliningrad i 2024
Han vil fortælle om danske og sovjetrussiske tophemmelige koldkrigsplaner, som hidtil har været ukendte for de fleste. Hvem ville hjælpe Danmark, hvis en konflikt brød ud, hvad kunne NATO og Warszawa-pagten reelt, og hvordan ville vi konkret have oplevet kriseopbygningen af det danske forsvar ?
Har der været udstationeret atomvåben på Rigsfællesskabets jord og hvordan spionerede østmagterne i Danmark ? Hvordan havnede han selv i Stasis arkiv i Berlin? Og er det rigtigt, at en dansk spion blev idømt 8 års fængsel for bl. a. at have anvendt en ”hemmelig” postkasse i Ishøj?
Hvad indeholdt de militære forsvarsplaner samt evakueringsplanerne for civile i Køge Bugt området? Myter og fakta omkring aflytning, polske specialstyrkers likvideringsplaner, Danmarks 2 mest hemmelige regeringsbunkere samt den vigtige luftforsvars-bunker i Ejby vil også være en del af foredraget.
Han vil endvidere causere lidt om 2 egne dokumenterede danske UFO-oplevelser, sit besøg på det hemmelige og myteomspundne ”Area 51” nord for Las Vegas i USA i 1990 og en deltagelse i en spændende atomøvelse i kontrolcentret i en amerikansk Minuteman-missilsilo i Missouri, USA.
Hvorfor har han været leder af 16 forsøgs-raketafskydninger på Grønland midt i 70’erne ?
Hvad er droneudviklingen – og er F35 det sidste bemandede jagerfly i Danmark?
Og hvilke sikkerhedspolitiske trusler kan vi i Danmark imødese i fremtiden, og hvordan søges de imødegået i det seneste forsvarsforlig og de seneste politiske aftaler?
Foredrag inklusivt et let traktement.
Sted
Bredekærgård