Tag familien, naboen og andre venner med til afslappende søndagshygge den 1. februar,
hvor vi igen holder byttemarked på den hyggelige Bredekærgård Tranegilde.
Du får en masse gode oplevelser og søndagshygge med i handlen:
Da byttemarkedet er lige op til fastelavn er det jo oplagt at bytte fastelavnskostymer.
Derfor for indretter vi et særligt kostumehjørne og du kan også redesigne dit eget kostume af genbrugstøj.
Til byttemarkedet er der selvfølgelig også alle de andre dejlige ting folk medbringer!
Der er cafe, hvor der kan nydes kaffe, te, saft, mælk og hjemmebag til billige penge.
Der må også gerne medbringes madpakke.
Der er Kreativ værksted, hvor der kan laves festlige masker og fastelavnsris af genbrug
klippes og klistres genbrug, glimmer og hverdagsting.
Der er forskellige udendørs aktiviteter, og der kan hilses på gårdens katte, geder, kaniner og høns.
Tag traveskoene med og gå en tur i de skønne omgivelser og hils på gårdens katte, høns lam og kaniner.
Har du ikke været til byttemarked før, så brug 5 min på at læse, hvad det går ud på – og bliv glædeligt overrasket!
HVORDAN DELTAGER DU?
- Medbring ting, tøj, sko, legetøj etc. i god stand, og som du vil give væk.
- Fordel dine ting i de rigtige kategorier f.eks. musik, herretøj, legetøj etc.
- Gå på opdagelse og find det, som du gerne vil have med hjem – gratis
HVAD KAN BRUGES?
Værktøj, legetøj, hobbyting, tøj, sko, køkkenting, diverse indretningsting, bøger, musik,
film, spil, små møbler, smykker, accessories, tidssvarende elektronik. Kun fantastien sætter grænser,
så længe det er brugbart for andre.
HVAD KAN IKKE BRUGES?
Medbring ikke ødelagt ting, eller tøj der er hullet og plettet.
Medbring heller ikke ting der er så store, at du ikke selv kan bære dem!
HVOR MEGET?
Der er ingen faste regler for, hvor meget man må tage. Man giver det, man kan, om det så er 2 eller 20 kg,
og tager derefter, hvad man kan bruge.
Der plejer at være nok til alle, og vi stoler på at tingene fordeler sig ud fra lyst og behov til eget brug.
Det er dog ikke i orden at skabe dårlig stemning ved at hamstre til eksempelvis videresalg.
Hvis vi oplever deltagere, der hamster, bliver de vist venligt ud.
HVAD MED RESTEN?
Går til et velgørende lokalt formål
HVORFOR BYTTEMARKEDER?
Har du nogensinde tænkt over, hvor meget du har liggende af tøj og ting, men som du er blevet træt af
eller bare ikke længere bruger? Få ryddet op og ud til gavn for andre, og gør plads til de ting du hellere
vil have og bruge i dit liv nu.
FRIVILLIG!
Byttemarkedet er arrangeret primært af frivillige. Hvis du har mulighed for at hjælpe til et par timer,
tages det imod med kyshånd. Vi sørger for forplejning.
Du kan skrive dig på en eller flere vagter i skemaet her ved at følge linket:
https://docs.google.com/spreadsheets/d/1oxOIruxunFdE3JgoUcG5PCtyr5zKQkCqH6gazP9tRa0/edit#gid=0
Sted
Bredekærgård