42 år på Radioavisen Palle Hermund

06/10/2024 - 14:00


42 år på Radioavisen

Palle Hermund blev som helt ung ansat som udlandstelegrammedarbejder på Radioavisen i 1965. Og der blev han til 2007, hvor han gik på pension.

I forbindelse med Radioavisens 90 års fødselsdag har Palle Hermund udtalt: ”Radioavisen er en fantastisk”.

”Da jeg blev ansat, var det som at komme ind i et tempel. Det var stadig en monopolradio, og alt var meget stift og gammeldags. Vi sad bare og skrev nyhedstelegrammer, som så blev læst op af nyhedsoplæseren. Der var hverken interviews eller reportager eller indslag af nogen art, og lytterne fik ikke engang at vide, hvem der havde læst nyhederne op – der blev bare sagt ”det var Radioavisen”,« fortalte han.

En almindelig vagt startede typisk med, at der mødte to mand ind klokken 04: Den ene tog sig af indlandstelegrammerne og den anden af telegrammerne fra udlandet.

”Indlandsmedarbejderen skrev indlandstelegrammer, udlandsmedarbejderen skrev udlandstelegrammer – og klokken 06 gik den mest erfarne af dem ind og læste nyhederne op. Det var meget enkelt. Der var ikke nogen egentlig redaktion, og der var heller ikke nogen efterkritik eller nogen redaktionsmøder, hvor man diskuterede dagens emner”, sagde Palle Hermund.

”Radioavisen blev efterhånden moderniseret, men da Jørgen Schleimann kom til som i 1970’erne, så skete der meget. Med ham ved roret begyndte Radioavisen at sende nyheder hver time”.

”Det blev den første store revolution i Radioavisens historie. Vi gamle stivstikkere fik pludselig selskab af nogle unge journalister, som gjorde tingene på en anden måde. De havde en helt anden journalistisk kultur, og det blev pludselig en sprudlende redaktion med en vrimmel af medarbejdere, gæster i studiet, rapporter der kom ind fra udlandet osv.” udtalte Palle Hermund.

Kom og hør resten af den fantaktisk historie om livet på Radioavisen – Det bliver alle tiders eftermiddag

Pris kr. 70,- inklusiv kaffe/te og stort kagebord.

Tilmelding kan ske HER

Sted
Bredekærgård