Berliner-Nielsen

Hvad har Berliner-Nielsen at gøre med Ishøj og Langengsgården på Wintermindevej?

Jo – Berliner-Nielsens søn Jens Christian Nielsen, gift med Marie, søster til Chr. Hansen, Højhjørnegård og Jacob Hansen, Stenbjerggård begge i Ishøj, købte, ved hjælp af fars penge, Langengsgården i 1912. Han drev den ind til 1922 uden større held, så den blev solgt videre.

Jens Chr. Nielsen flyttede herefter til Taastrup, hvor han i mange år solgte forskellige landbrugs­ maskiner til omegnens landmænd, en forretning, som efter sigende, skulle have været ganske givende.

Her kommer en beretning fra “De så det ske – Danmark under 1. Verdenskrig 1914-18”

En af Københavns største kvægopkøbere, kommissær N. P. Nielsen, populært kaldet “Berliner-Nielsen”, købte den 22. oktober 1915 3 bøfler af Zoologisk Have og solgte dem videre til en gullaschfabrik.

Havens direktør Dreyer udtalte efterfølgende, “Hvem der skal spise dem, ved jeg ikke, og det vedkommer heller ikke mig, men vi fik 1800 kroner for de 3 bøfler” – hvilket på dette tidspunkt, var mere end en arbejders årsløn.

“Berliner-Nielsen” tjente under krigen en formue på at handle med kvæg, og han var absolut Kvægtorvets alt dominerende skikkelse.

I Politiken skildres en torvedag således:

“- Kvægtorvet fik i går morges en tilførsel så stor, som det næppe nogensinde har set magen. Ikke mindre end 2374 kreaturer, 1284 kalve og 1100 lam holdt deres indtog. Naturligvis kunne de store haller, der dog ellers er rummelige, ikke afgive plads til så stor en invasion, så mange af kreaturerne måtte opstaldes i åbne folde i gården.

Denne uhyre tilførsel skyldes imidlertid, i første række, det forventede eksportopkøb. Alles øjne søgte derfor også Kvægtorvets matadorer; den tyske kommissær Streit og hans danske værkfælle, den kendte Berliner-­Nielsen.

Langt om længe viste denne store skikkelse sig, iført sin sædvanlige grå overtræksfrakke, slentrede han skødesløst ned gennem “Øksnehallen”, tilsyneladende uden større interesse for de mange dejlige kreaturer. Da Berliner-­Nielsens interesse for kvæget ikke syntes at tiltage, men endog nermere at svækkes efterhånden som timerne gik, greb utålmodigheden de mange kommissærer, som havde været mestre for den store tilførelse.

Hen på eftermiddagen dukkede endelig den tyske opkøber Streit op, og efter en kort konference med Berliner­-Nielsen begyndte endelig den sidste rundgang mellem kreaturerne. Der blev beset og vurderet med kenderblikke.

I løbet af eftermiddagen fandt henimod 400 kreaturer nåde for hans øjne, og de vil nu omgående blive eksporteret.”

Danmarks neutralitet skabte rigdom.

Under 1. verdenskrig opretholdte Danmark sin neutralitet, hvilket tilgengældt blev udnyttet optimalt. Regerings vigtigste kort den handel man havde med Tyskland og Storbritannien, og så længe man kunne balancere, var begge sider i krigen stærkt interesseret i den danske eksport af fødevarer, især Tyskland, hvis adgang til verdensmarkedet var blevet blokeret af briterne.

Danmarks store eksport betød hurtige profitter til de driftige købmænd og større erhvervsvirksomheder. Der kom en klasse af nyrige spekulanter, de såkaldte gullaschbaroner, som tjente store summer på salg af især kødkonserves til fronten, men også kreatureksportører havde kronede dage. Fra 1914 til 1918 var den danske kødeksport 50 gange større end før krigen. Alene Berliner-Nielsen eksporterede omkring 3000 kreaturer om ugen, hvilket alene i hans indkøbspris svarede til ca. 2 millioner kroner, så man kan jo efterfølgende spekulere i hans fortjeneste.