Afholdte arrangementer

Afholdte arrangementer

Rundvisning på Barfredshøj 18. juni 2019

 

Du kan læse om rundvisninger HER

 

 

 

 

 


Referat fra skovturen 2019  til Lund

 

Læs referatet HER

Peter Heeno har lavet en lille VIDEO fra turen

 

 

 

 


Jazz på Bredekærgård d. 7. juli 2019 med “Kansas City Stompers” 

Læs referatet HER

 

 

 

 

 


 

Nyborg og Frøken Nitouche


Så kom dagen, som vi havde glædet os meget til, nemlig turen til Nyborg voldspil.
Stemningen var god, som den i øvrigt plejer at være, ved disse velorganiserede
arrangementer og der var en livlig snak allerede fra starten af turen,
Vejret var helt perfekt, lidt skyet og lidt sol, hvor sol og varme overtog mere og mere.

Læs  Lise Heeno’s beretning fra turen HER 


Udflugt til Christiansfeld og retur via Kolding

En helt fantastisk solrig, ca. 21 grader kl. 7.30, lørdag morgen mødtes glade og forventningsfulde medlemmer ved Ishøj Station for at for at køre til Christiansfeld med den dertil lejede bus.
En pose med helt frisk morgenmad stod parat, hvor kaffen og en lille opkvikker blev serveret undervejs, selvfølgelig var arrangeret af Elin og Kristian ?
Efter Sorø, kunne bankospillet starte leveret af en oplagt Peter Kay, og ligesom de foregående år, blev afviklet på denne sjove og utraditionelle måde, ved at bruge de overhalende bilers numre i nummerpladen, så vi mærkede næsten ikke den lange bustur.

Se hele beskrivelsen af turen HER

Tidligere borgmester Per Madsen var i topform

Stegt Flæsk og foredrag. Per Madsen fortalte lystlevende og humoristisk om det moderne Ishøjs opbygning.
Gik du glip af foredraget, eller vil du blot genhøre det – så se med her:

 


MORTENS AND 2017

Traditionen tro bød formanden for Thorslunde-Ishøj Lokalhistoriske Forening, Steen Skovhus, de forventningsfulde MORTENS AND gæster velkommen med en lille fortælling om Lille Vejlegaard. Den gård, som gennem århundreder havde en vis betydning for Ishøj.

Hurtigt blev fadene fordelt på bordene, så gæsterne kunne smiske sig i den dejligste og sprøde and med både hvide og brune kartofter, rødkål, andesovs og surt. Desserten bestod af en skøn islagkage.

 

     Efter middagen begyndte spændingen  at stige hos gæsterne. Hvad skulle der nu ske? Ind kom en mand med en taburet og en stor jordemodertaske.

Han – tryllekunstneren Peter Jacobsen – tog publikum med storm.

Det, der især kendetegnede Peters særlige stil, var hans evne til at stikke en finger i jorden, fange stemningen og få publikum til at elske trylleri, og det må man sige lykkedes til fulde. Hans trylleri involverede publikum på en nærværende og humoristisk måde – så alle mere eller mindre så måbende ud og lå flade af grin.

Det var en de aftener, som gæsterne sent vil glemme.

Foto og tekst:  Peter Kay

 


Høstfesten 2017

  

Flere tusinde til Høstfest.

Loppemarkedet og Høstfesten på Bredekærgård var en rigtig publikumsmagnet.

Søndag afholdte Thorslunde-Ishøj Lokalhistoriske Forening sin traditionsrige Høstfeste på Bredekærgård i Tranegilde med en kæmpe succes.

Se mere her:


Årets sommerudflugt.

   

Årets skovtur gik denne gang til Sporvejmuseet Skjoldenæsholm med efterfølgende spisning på Gyrstinge Skovkro.

Helt som vanligt skinnede solen over de tre fyldte busser fyldt med forventningsfulde medlemmer.  Turen tog godt og vel en time, helt igennem en dejlig tur gennem skov, omkring små søer og under broer. Danmark er bare et smukt sted. Da vi var ca. halvvejs kom forløsningen på det ”hemmelige” arrangement. Vi fik udleveret programmet til Sporvejsmuseet Skjoldenæsholm, som ligger i det naturskønne Midtsjælland i den frodige nåle- og løvskov, som rummer et rigt plante- og dyreliv.

Læs Lise Heenos beretning her:

Se en lille film fra turen her


Norbert Susemihl’s Joyful Gumbo gav den gas i laden

     

Søndag i silende regn på Bredekærgård – ikke de bedste forudsætninger for jazz på gårdspladsen – men når det så ender som en intimkoncert i laden med Norbert Susemihl’s Joyful Gumbo, så er det alligevel ikke allerværst. Salget af pølser og fadøl er sikker ikke så stort som på en solskinsdag på gårdspladsen, men så var stemningen og musikken til gengæld helt i top. Orkesteret som består af musikere fra Norge, Sverige, Danmark, Tyskland og Australien spillede et skønt mix af Traditional Jazz, Ragtime, Calypso, Swing, Gospel Rhythm and Blues og Funky Brassband Style. De tre timer fløj af sted og orkesteret fik et velfortjent stående bifald og returnerede med et ekstranummer. Absolut denne sæsons foreløbige bedste koncert.

Tekst: Linda Hall

Foto: Peter Kay


 

 

Den 17. juni 2017 – Den Fynske Landsby
Se beskrivelse og billeder fra turen.
Klik på billedet.