Thorslunde-Ishøj Lokalhistoriske Foreningens historie

Thorslunde-Ishøj Lokalhistoriske Foreningens historie

Thorslund-Ishøj Lokalhistorisk forening (LHF) blev stiftet på en generalforsamling den 10. april 1975.
Initiativtagerne var:
Forhenværende lærer Karl Johan Pedersen, Lokesvej 22
Landbruger Harry Esbensen, Ishøj Stationsvej 60
Husmoder Lilly Larsen, Solvej 10
Husmoder Astrid Christensen, Tranegilde Bygade 44
Mekaniker Poul Jamrath, Tranegilde Strandvej 26
Boghandler Ole Sten Jørgensen, Pilemøllevej 90
Brandmand Leif Nielsen, Lille Bygade 6

For at alle, der ønskede det, kunne være med, blev kontingent fastsat til 15 kr. om året.
I marts måned 1976 blev det første medlemsblad produceret.
Redaktøren var den tidligere formand og medstifter Leif Nielsen.

Der var hurtigt 200 medlemmer af foreningen. I dag år 2014 er medlemstallet oppe på ca. 1300.

Thorslunde – Ishøj Lokalhistoriske Forening (LHF) har gennem 40 år indsamlet og
formidlet den lokale historie og siden 1989 drevet Ishøj Kommunens Lokalhistoriske arkiv på Bredekærgård.
LHF’s medlemmer har haft rigtig stor kontakt til kommunens borgere i forbindelsen med indsamlingen af arkivalier.
LHF har forestået indsamlingen og registreringen af arkivalier og delarkivalier, især mange hundrede billeder er blevet digitaliseret og registreret af LHF.
Ligeledes har LHF forestået en del af indberetningerne i arkivdatabasen Arkibas.
LHF har forestået det meste af formidlingsarbejdet gennem mange år.
Det er foregået ved møder, foredrag, bogudgivelser, udstillinger, byvandringer og mange særarrangementer.
LHF har i hele perioden udgivet et foreningsblad til medlemmerne og til kommunens institutioner, skoler m.fl.
LHF har også forestået formidling til skoleelever samt diverse separate grupper af borgere.
Endvidere har foreningens medlemmer haft vagter i den ugentlige åbningstid på arkivet og åbnet arkivet efter ønske fra borgere.
I forbindelse med arkivets almindelige åbningstider har bl.a. LHF stillet slægtsforskningsekspertise til rådighed både for kommunens egne borgere og de mange efterkommer til borgere fra Ishøj.
Herudover har LHF, som et væsentligt supplement til formidlingen af kommunens historie og traditioner,
hvert år forestået og gennemført mange arrangementer, som har haft i tusindvis af deltagere.
Her har der været mulighed for at videreføre nogle af de mange danske traditioner i festlige og fornøjelige rammer.
Det drejer sig om julestuer, jazzarrangementer, mortens aftner, gammeldags juletræsfester, gule ærter, vandreture i naturen, skovture m.m.